Regler for snerydning af virksomheder, forretninger, skoler, institutioner mv.
Lovgivningen om snerydning og saltning af virksomheder er ret klare, og der er i flere tilfælde faldet dom for en virksomheds pligt til at sørge for at de ansatte, leverandører, kunder mv. kan færdes sikkert på de arealer, de benytter i forbindelse med deres arbejde.
Hvilke arealer skal sneryddes og saltes, og hvornår?
Som udgangspunkt gælder det, at alle udendørsarealer på virksomheden, hvor der færdes personer, skal sneryddes og saltes. Det gælder bl.a. indgange, indkørsler, fortove, trapper, gangarealer, læsseramper. parkeringspladser mv. Fortove skal være ryddet, så der er sikker adgang på mindst halvanden meter. Der skal være ryddet for sne fra første person møder ind på virksomheden. Derudover gælder reglerne i lovgivningen, der siger at der som minimum skal være ryddet fra kl. 07.00 om morgenen til 22.00 om aftenen.
Regler for snerydning på befærdede steder
På områder hvor der færdes mange mennesker efter klokken 22.00, f.eks. ved restauranter, skal der ligeledes foretages snerydning og glatførebekæmpelse efter kl. 22.00. Det er indehaveren/ledelsens pligt at sørge for at disse regler overholdes.
Manglende overholdelse kan i yderste konsekvens medfører bøde fra politiet, at kommunen salter/rydder på virksomhedens regning, og i værste fald erstatningskrav fra skadelidte.